Elver

Elverfolk har magiske grønne symboler på huden. Dem vil spillederne selv tegne på spildagen, lige efter våben tjek. Man må også gerne købe elver øre, som kan købes i rollespilsbutikker, men det er ikke et krav. Elverne, modsat trolde, kunne aldrig finde på at gå i noget ødelagt eller gammelt, de er altid meget elegante og fine. Elvernes tøj er ofte i klare farver eller grønt som naturen. Elvere ses sjældent i metalrustning, men i læder hvis de skal i kamp, metal virker unaturligt for dem at bære.

Elverne tilbeder Liv og Lys som er nogle af de allerførste i verden. Elverne snakker ikke meget om Liv og Lys til de andre racer. Det gør at andre racer tror at de ikke er særlig meget i kontakt med deres guder. Men faktisk har de meget kontakt til deres guder og tilbeder dem meget. Men det er mens elverne er alene. De vil helst ikke have at folk ved for meget om deres guder og det er et privat anlæggende imellem elverne og Liv og Lys. Ud over at de kan trække magi fra Liv og Lys kan de også trække fra naturen.

Elverne er blevet skabt af Liv og Lys, af elementerne vand og vind, til at passe på de værker som de har skabt. Man kan genkende elementerne i elverne, som den fine og elegante form som vand og luft har. Man kan hverken rykke eller skubbe til luft eller vand, og det samme er med en elvers holdninger. Hvis man kigger på vand eller vind har de ikke meget effekt på verden, men hvis man ser det over mange år, kan vand og vind skære i klipper og jord. Intet kan stå imod den kraft som vand og luft har. Det samme er med elverne, og de ting elverne gør. Det ser ud som der ikke sker meget. Men over mange års arbejde, kan de påvirke meget.

Modsat troldene er elverne meget eftertænksomme, fine og ædle. De kan godt bruge lang tid på at tænke over et problem og finde den helt rigtige løsning. Det plejer at tage lang tid før en elver handler, men når han gør er det ofte ret effektivt.

Elver er meget ærefulde, de værdsætter ærlighed, orden og regler. Dette kan gøre at nogle folk ser dem ret kedelige og firkantet. Elver kan have svært ved at stole på andre racer, da æresbegrebet ikke er lige så stort som hos elverne, da de har oplevet andre racer, som ikke er så ærlige som elverne. De har svært ved at tilgive fejl. Modsat kan man være ret sikker på at en elver holder sit ord.

Elverne kan godt være lidt sky overfor de andre racer. De har lidt svært med at stole på andre, men hvis man giver dem tid og man viser sig god nok for elveren, vil man have en trofast ven resten af livet, som vil hjælpe en uanset hvad det er, så længe man er ærlig over for dem.

Mange elver søger det perfekte. Det gør at det de sætter sig for skal være det bedste muligt. Deres lange liv som elverne, gør at de kan bruge lang tid på at perfektionere den ting de er i gang med. Derfor ser man ofte de bedste værker fra elverne, det kan være sværd, kunst, bygninger, magi osv. Hvis en elver vælger en profession er det tit kun det at han beskæftiger sig med ellers kan man ikke gøre det perfekt. Derfor ser man igen de bedste sværdkæmpere, magikere, håndværkere og filosoffer fra elverne.

Elverne fortrækker at leve i naturen. De er også vogtere af naturen, de kan blive meget vrede på folk som har ødelagt træer uden grund. Der findes fortællinger om elver der har dræbt en anden person pga. de har fældet et gammelt træ. Da elverne har så god kontakt med naturen har de mulighed for at komme i kontakt med skovånder og natur elementer, som kan komme elverne til hjælp hvis de er brug for det.

Navne: Man kan lade sig inspirer sig fra andre fantasi historier, men ofte er navnet elegant, positivt klingende og længere.

Navne til mænd: Arannis, Avalorn, Berrian, Ellamandriel, Elendar, Eniro, Elridan, Erevan, Ildrator, Kalhimdir, Kalian, Kaspian, Kalmoris, Melian, Melandor, Nahuel, Nellas, Serantes, Tarlian, Thranduil, Thalmenor.

Navne til kvinder: Amara, Althea, Alatari, Eirien, Embriella, Erakiel, Ludrina, Lucinda, Minatta, Minda, Melendil, Nagatha, Sariel, Sitali, Tellavina, Tinuviel.